Det er blevet weekend igen og dermed tid til den efterhånden ugentlige opdatering herfra

For at starte med det sidste så er vi lige kommet hjem fra en ret udsædvanlig madoplevelse. Cory tog mig med til et japansk steakhouse her til aften og det var virkelig noget helt særligt! Man sidder omkring en stor grill-plade og kokken kommer ud og tilbereder maden foran en med masser af show og ståhej. Det er svært rigtigt at forklare og jeg fik desværre ikke taget nogle billeder, men forestil dig et løg, hvor ringene er stablet til et bjerg, som der så bliver sat ild til, så det ligner en vulkan. Eller at få kastet små stykker stegt kylling og rejer direkte fra grillen ind i munden. Eller en kok der jonglerer med æg mellem sine hænder, skjortelommer og hat. Det var bare nogle af de ting, der var gang i - det var virkelig en sjov aften!

Og ja, vi overlevede den forgangne uge, selvom det et par gange så ud til at være kritisk. Det var vanvittigt travlt, men vi havde en helt vidunderlig flok børn og unge at arbejde med og for, så det var også både sjovt og inspirerende at være sammen med dem. Der var en hel masse af mine tidligere campere denne uge, og det er altid en dejlig oplevelse, når de kommer tilbage og er glade for gensynet, og det er skønt at se dem vokse som mennesker og i deres tro over de år, jeg har kendt dem. Så selvom jeg er totalt kvæstet og ikke rigtig orker udsigten til endnu en meget travl uge med kun lidt færre børn end denne, så var det alligevel en god uge, og forhåbentlig har jeg fået ladet godt nok op til at være 100% klar igen imorgen eftermiddag.

En helt klar bonus ved sidste uge var min support staff makker, Adam. Der var kun os to på support staff (en normal uge vil der være min. 6 personer - det giver en indtryk af, hvor travlt vi havde), så vi knoklede som gale hele ugen, men havde heldigvis også en masse sjov midt i al opvasken og travlheden

Og så har Cory forresten fået en ny tatovering idag. Jeg - og han - synes, den er blevet rigtig flot. Det er et treenighedssymbol med symboler for henholdsvis Gud Fader, Kristus og Helligånden rundt om. Jeg vil også snart have en til!

En hel flok af os fra campen har været i King’s Dominion idag, en stor forlystelsespark lidt nord for Richmond, så hele dagen har stået på rutchebaner i - bogstaveligt talt - lange baner. Det var skønt med en pause og noget tid sammen uden at skulle holde øje med en masse børn. Min favorit var deres nyeste forlystelse “The Dominator”, som er verdens længste rutchebane af sin slags og også har verdens største loop. Det var ganske morsomt

Cory og Joe på vej ud på deres 3. tur i træk på “The Rebel Yell” - opkaldt efter sydstatssoldaterne kampråb under den Amerikanske borgerkrig:

Den forgangne uge har jeg haft fornøjelsen af at være leder for en gruppe skønne Trailblazers, som er vores 12-14 årige campere. Mine med-ledere, Aaron, Deborah og jeg havde en virkelig dejlig flok, de var søde, velopdragne og super nemme at arbejde med, så det har været en god uge for mit vedkommende. Og i øvrigt slet ikke så travl, som jeg havde fået at vide forinden. Derimod bliver næste uge fuldstændig vanvittig. Der kommer 140 børn, hvilket er dobbelt så mange som denne uge, så vi kommer til at lægge vandret i luften hele ugen for at få enderne til at nå sammen. Jeg er support staff i denne uge, så jeg har bl.a. æren af at skulle vaske op efter de omtrent 180 personer, der vil være til stede ved aftensmåltiderne… Det bliver vist knapt så morsomt som rutchebanerne

Min gruppe fra sidste uge:

Vi er tilbage i Richmond efter en skøn uge ved vandet! Det var ren afslapning - undtaget selvfølgelig de små uundgåelige dramaer der opstår, når hele familien holder ferie sammen, men det var ikke værre end det kunne overleves. Heldigvis da!

Lidt glimt fra ugen der gik…

Yes sir, jeg tror da nok lige, der var pelikaner ved den her strand!

Selvom man ikke kan svømme, kan man jo godt lege i livreddernes fine tårn / stol / ting…

Vi fik krabber til aftensmad den ene dag. En interressant oplevelse!

Sol og sommer og sjov på stranden:

Ferien blev sluttet af med manér igår aftes med 4. juli fejring i Wilmington, den nærmeste by. Der var flot festfyrværkeri over havnen, hvor de har et gammelt krigsskib til at ligge, og vi mødtes med nogle af Cory’s venner fra Tech, som var kommet derned for at holde weekend og nyde solen og stranden. En rigtig god afslutning på en rigtig dejlig ferie!

Imorgen er det slut med det søde driverliv, vi skal tilbage til campen og det bliver en travl uge. Vi har 120 børn denne uge (til sammenligning var der kun 40 i sidste uge…), så der bliver nok at se til. Heldigvis glæder jeg mig til at komme tilbage. Det var godt med ferie, men det bliver også godt at komme i sving igen!

Første uge på campen er veloverstået og denne uge har Cory og jeg taget fri for at holde ferie sammen med hans familie. Hele flokken, både mostre, onkler og enkelte kusiner, har lejet et hus ved Carolina Beach i North Carolina, så i øjeblikket går tiden med at dase i solen, læse gode bøger, bygge sandslotte, drikke kølige drinks på terrassen og nyde udsigten over Atlanterhavet. Slet ikke så dårligt!

Vi havde en okay første uge. Ikke helt optimal, der er en hel del, der skal strammes lidt op på, før tingene rigtig fungerer, men det var en god start. Vi har rigtig mange nye counselors i år og rigtig mange, der lige er blevet færdige med high school og derfor ikke har prøvet at arbejde på camp før, så der går vist et par uger, før de rigtig har vænnet sig til konceptet - men sådan var det jo også for mig, da jeg kom herover første gang. Det er let at glemme, når alting er så velkendt og det hele virker så uendeligt logisk nu

Giselle er en sort Chevrolet Camero fra 2002. Åben sportsvogn med en 5,7 liters motor og 315 hestekræfter - sjov, sjov, sjov bil og indtil nu Cory’s. Men nu er det desværre slut med hende, hun skal sælges, for ifølge planen skal Cory flytte til Danmark og der kører vi jo på cykel og ikke så meget i sjove biler. Desværre!

Nå, men det var egentlig meningen at dette indlæg skulle handle om staff training, for det er jo det, der har optaget min tid de sidste 10-11 dage. Det har været intenst med mange nye mennesker og masser af information og inspiration til en lang og forhåbentlig fantastisk sommer. Det virker til at være en god flok, de har fået samlet i år og jeg glæder mig til at lære dem endnu bedre at kende, selvom jeg allerede synes, vi kender hinanden ret godt. De mange aktiviteter er helt klart med til at få folk til at snakke sammen og åbne op på en super god måde. Fx havde vi den første dag vores ropes course med team building øvelser, som skulle give os nogle redskaber til at arbejde sammen som en enhed - samme type øvelser, som jeg laver med camperne, dog lidt mere avancerede pga. aldersforskellen. Vi sluttede af med det berømte og berygtede element “The Wall”, som er en næsten 4,5 meter høj lodret trævæg, hvor udfordringen for gruppen er at få alle medlemmer over - i hel tilstand, vel at mærke. Der må højest være 3 personer på den lille platform på den øverste del af bagsiden af væggen og de skal alle have begge fødder på platformen. Det tog os omkring en times tid at få alle 23 op og over, hvoraf størstedelen af tiden gik med at finde ud af, hvordan og hvorledes det nu skulle foregå. Det var en ret overvældende opgave, men super fedt at lykkes med den som et team og virkelig se folk tage ansvar og arbejde sammen! Det er den slags, vi har brug for, når tingene begynder at blive pressede hen over sommeren.

Imorgen kommer første ryk-ind af campere, omkring 80 børn her den første uge, så det starter forholdsvis stille og roligt. Det bliver dejligt at komme rigtigt igang og virkelig komme til at gøre det, vi er her for - nemlig at arbejde med børnene, give dem masser af gode oplevelser og fortælle dem om Jesus. Men inden da er det nu stadig rart at få slappet lidt af og hvilet ud og forhåbentlig samlet lidt flere kræfter, før det går løs for alvor.

Imorgen eftermiddag starter staff training og så går det ellers løs med galskaben resten af sommeren. Vi har allerede noget højere deltagerantal end de sidste mange år, så der skal nok blive nok at se til. De sidste par dage har været der været travlt med skolegrupper, så jeg er ved at være oppe i gear og klar til at komme rigtigt i gang.

Og så har det været varmt. Rigtig varmt! Siden lørdag har det været godt og vel 40 grader hver dag, så vi har været rigtig ulækre og svedige allesammen Heldigvis ser det ud til at skulle køle lidt af over de næste par dage og lande lige omkring de 30 grader, hvilket vil være meget mere til at holde ud.

Indtil fredag i næste uge er jeg Internet-løs, så der går lidt inden der igen kommer nyt her på bloggen. Men indtil da kan I jo more jer med et lille bonusbillede af min fine forlovelsesring:

Flot, ikke? Jeg er også vældig glad for den

Ovenstående er ikke noget, vi ofte kommer ud for i DK, men her i Virginia kan man blive udsat for lidt af hvert. Igår blev vi ramt af 2 kraftige tordenvejr, et om eftermiddagen og et igen om aftenen, begge ledsaget af voldsomme regnskyl, masser af lynnedslag og endda tornadoer - dog var der ingen på selve campen, men der var ganske mange i området. Men stormen knækkede masser af træer, så det hele er lidt kaotisk, indtil der bliver ryddet op i det igen. Og nå ja, så gik strømmen også under det første tordenvejr ca. kl. 14 og kom først igen ved 22-tiden om aftenen. Men vi var vist heldige, for i Middleburg, som er den nærmeste by bare et par kilometer væk, har de stadig ikke strøm..

Det var ellers en meget sjov oplevelse, sådan at være midt i alt det kaos igår. Jeg er hos Sean og Jessie for tiden og Jessie og jeg stod igår eftermiddags og kiggede på himlen og prøvede at finde ud af, hvornår man skulle tage beslutningen om at vække børnene af middagssøvnen og søge tilflugt i kælderen i tilfælde af, at en tornado virkelig skulle komme tæt forbi. Heldigvis blev det ikke så slemt, at vi blev nødt til det, men køleskab og fryser kørte på generator nogle timer, badekarret var fuldt af vand til at skylle toiletter med og vi havde fyldt adskillige dunke med drikkevand. Huset her har nemlig egen brønd, som kører på en elektrisk pumpe - og den virker af gode grunde ikke, når der er strømafbrydelse, så de er vant til at tage alle disse forholdregler, når det begynder at blæse op til en større storm.

Men det er nu ikke hver dag, der er så meget action på Siden jeg kom herud i søndags har det været meget stille og roligt, jeg har arbejdet lidt med nogle af de skolegrupper, som har været her og ellers hjulpet Jessie med at få redet de heste, vi skal bruge på campen til sommer, så de ikke er alt for tossede, når børnene skal til at ride dem. Tingene begynder ligeså stille at falde på plads og det er også godt, for om en uge er vi allerede igang med staff training, og så varer det ikke længe, før børnene begynder at komme væltende!

Weekenden inden cykelturen gik turen som nævnt til Baltimore til Joy og CB’s bryllup. Vi kørte derop fredag og brugte eftermiddagen i The Baltimore National Aquarium med at kigge på fisk i massevis. Det var en virkelig farvestrålende oplevelse!

Lørdag stod så på bryllup på ægte Amerikansk vis, ligesom på film Det var vældig sjovt at være med til, på mange måder var det meget mere afslappet end et dansk bryllup og så alligevel var det ret formelt. En afgørende forskel var, at der bortset fra en enkelt tale ingen underholdning var, men i stedet musik så man kunne gi’ den gas på dansegulvet. Og så var det en noget kortere omgang end de bryllupper, jeg før har været til. Vielsen startede kl. 11 og vi kørte fra festen omkring kl. 16.30. Kort og godt, sådan! Festen blev holdt i nogle selskabslokaler ved vandet, super smukke omgivelser at være i og gode muligheder for billeder.

Så fine var vi den dag…

Og så fine var Joy og CB…

Efter festen kørte vi til Cory’s moster og onkels hus ved Lake of the Woods i den nordlige del af Virginia. Jeg havde forestillet mig et mindre hus, sådan lidt sommerhus / hytte-agtigt, men nej. Huset var vel mindst ligeså stort som mine forældres hus hjemme i Odense og fuldt udstyret med alt, hvad hjertet kan begære, inkl. 4 soveværelser, 3 badeværelser, 2 stuer, stort køkken, terrasse, udestue, egen bådebro og sågar en lille fiskedam i baghaven. Ja, for man skulle da nødig mangle noget, mens man holder ferie… De er altså skøre, de Amerikanere!

Hele søndag samt mandag formiddag gik med ren afslapning i solen og en masse god mad og hæng-ud-tid med familien. Vi fiskede også lidt og sandelig om jeg ikke fangede en fisk på min krog med ost som madding! Jow jow, så fin, så fin.

Vi brugte også en del tid ude på søen, enten i deres båd eller på jetski - dét var altså skægt! Selv et vandskrækt væsen som mig kan altså godt synes, det er sjovt at køre 60 km/t hen over vandet

Mandag middag sagde vi pænt farvel og på gensyn til familien og tog på cykeltur, men det har jeg allerede skrevet om. Så nu er bloggen vist igen ved at være opdateret og jeg kan slappe af med god samvittighed

… var hvad jeg fik igår aftes, da vi kom tilbage til Richmond efter 5 dages cykel- / camping-tur langs med The C&O Canal i Maryland nord for Virginia. Solen skinner ikke altid i USA, fx regnede det natten til tirsdag samt lidt tirsdag morgen, så efter et par timer på cyklerne, var vi totalt gennemblødte af mudder. Og eftersom overnatning foregik på primitive campingpladser, hvor vandet skulle pumpes op med håndkraft og rigtige toiletter var en by i Rusland, var det tætteste man kunne komme på at blive vasket at skylle sig af i den forurenede flod, vi cyklede ved. Så man skal vist ikke være særligt kvik for at kunne regne ud, at vi ikke ligefrem lugtede af violer, da vi sluttede fredag eftermiddag Men det var nu en god tur alligevel, vi fik heldigvis ikke mere regn efter tirsdag og omgivelserne var helt fantastiske! Vi cyklede mellem selve kanalen og Potomac-floden i en masse skov med klipper her og der og alskens sjove dyr og fugle at kigge på undervejs.

Kanalen blev bygget for et par hundrede år siden og den oprindelige plan var, at den skulle forbinde Ohiofloden med Chesapeakebugten, men efter at have gravet i 22 år og brugt langt flere penge end budgettet lød på, blev planerne ændret og kanalen afsluttet ved Cumberland i Maryland istedet. Den er 290 km lang i alt og blev i sin tid brugt til at transportere forskelligt gods på både, som blev trukket af æsler. Efter adskillige oversvømmelser ødelagde mere og mere af kanalen, blev den til sidst ikke brugt mere, men nu fungerer hele arealet som nationalpark og trækstien, som æslerne gik på, var den sti, vi cyklede af. Vi tog dog ikke hele turen, men nøjedes med knap 200 km, hvoraf Cory og jeg sprang over ca. de 50 for at køre den bil og trailer, vi havde med til vores næste campingplads. Men 150 km på cykel var nu også nok til at gøre os godt trætte, så nu er det dejligt at kunne slappe af et par dage!

Lidt billedglimt fra turen:

Så flot var jeg tirsdag ved middagstid

En slange vi fandt ved en af vores campingpladser…

Cory på cykel - i klipklap-sandaler, den skøre knægt!

Hele gruppen ved vejs ende Fra venstre er det Ian, Peter, Beth, Josh J., David R., Cory og mig, David J. og Josh S. Et mix af venner fra campen og Josh J.’s venner fra kirke. Dejlige mennesker!

De sidste dage har været meget stille og rolige. Søndag gik med en tur til Blacksburg, hvor jeg efterlod Cory, så han kunne pakke sit værelse sammen, mens jeg besøgte en veninde i West Virginia. Mandag kørte vi tilbage til Richmond med alle hans ting og siden da har vi bare hængt ud her og ikke lavet det helt store, mest bare slappet af. Vi har bl.a:

- shoppet Hurra for lav dollar-kurs!

- været på Virginias svar på Eksperimentariet, the Science Museum of Virginia og bl.a. spist frysetørret is ligesom astronauterne

- været i biografen og se Prince Caspian

- bagt småkager

- læst bøger

- nydt solen på terrassen og ladet op til de næste dage.

Imorgen (fredag) kører vi nordpå til Baltimore, hvor vi skal til bryllup lørdag. Imorgen aften er der “rehearsal dinner”, som er en middag for nogle af de gæster, der også skal med til festen, særligt for brudepigerne og -svendene, og det er vi også inviteret med til. Efter brylluppet kører vi til Cory’s families hytte ved en sø et eller andet sted i den nordlige del af Virginia og skal være der sammen med både bedsteforældre og onkler og tanter og hele molevitten indtil mandag, hvor vi tager afsted på cykelferie med nogle venner. Efter planen skal vi cykle indtil fredag, og så går weekenden vist med at restituere (hvor er endnu uvist), inden jeg skal starte på campen den følgende mandag. Tiden flyver bare afsted, men der sker sandelig også lidt af hvert!