… hjemme bedst, som man siger.
Og nu er jeg så hjemme igen. Fredag morgen landede vi i Kastrup og efter et par dage i Odense gik turen atter til det nordjyske, hvor hverdagen allerede så småt er begyndt at melde sig. Cory er flyttet ind og startet på arbejde på Soldaterhjemmet og jeg går og prøver at samle op på alle de småting, der hober sig op, når man sådan er væk i 3 måneder. Der er stadig næsten 14 dage til studiestart, men med den to-do-liste jeg har, skal de også nok gå, før jeg får set mig om.
Så med dette indlæg skal der lyde et tak for nu og måske på gensyn herfra. Det har som altid været en fornøjelse at kunne dele indtryk og oplevelser her på bloggen. Og hvem ved, måske vender jeg tilbage til blog-land igen engang. Men det bliver vist ikke lige nu 
