Om 4 døgn sidder jeg i flyet på vej til Kastrup. Sommerens eventyr er ved at være forbi og hverdagen nærmer sig med skræmmende hastige skridt. En af de gode ting ved at være på camp er, at der er så travlt og så meget at lave, at man hele tiden har en god grund til at udskyde stort set enhver form for forholden-sig-til alt, hvad der foregår ude i den virkelig verden. Men uden den undskyldning er der ingen kære mor, og forude venter studiestart, bryllupsplanlægning og alt muligt andet skræmmende. En dag af gangen må vel være tilgangsvinklen…
Men men, vi fik som sædvanligt sluttet af med manér. Fredag aften var den årlige afslutnings-festmiddag for hele staben og lørdag gik turen så for sidste gang i denne omgang til Richmond, hvor de næste dage står på afslapning, pakning og en masse sidste besøg hos venner og familie inden Cory rykker teltpælene op og sætter kursen mod Aalborg sammen med mig. Det bliver nu rart ikke at være så afhængig af Skype 
Dagen idag er gået med kirke, picnic ved floden og en ordentligt omgang shop-amok fra undertegnede. Den lave dollarkurs gør det altså vanvittig svært at modstå fristelsen til at gå helt i selvsving, især når man lige har fået løn for hele sommeren – godt nok ikke en formue, men alligevel en pæn slat. Argumentet om at “det er jo halv pris i forhold til derhjemme” ER altså bare rigtig godt…
Lidt billedglimt fra de sidste dage:
Vi havde “cookie-decorating” på programmet med All God’s Children den ene aften. Victoria her vandt i kategorien “mest kreative” med sin Bjergprædiken-cookie – Jesus og skarerne, nu som vingummibamser.
Fra vores picnic i eftermiddags:
Dette kan meget vel være sidste indlæg her på bloggen fra denne side af Atlanten. Vi får se, om der sker noget, som er interessant nok til at skrive igen inden torsdag, ellers kommer der nok et “så er jeg hjemme”-indlæg i løbet af den nærmeste fremtid…
Bryllupsforberedelser??? Nå da da…