Der er nu mindre end 2 uger til jeg kommer tilbage til DK og jeg er så småt ved at glæde mig til det. Det har været en lang sommer og jeg er ved at være træt af forkælede Amerikanske børn og alt for varmt vejr. Oven i hatten har jeg også været en tur ved lægen og fået konstateret Lyme Disease, også kendt som Borrelia, og et af de mange underlige symptomer er udpræget træthed og udmattelse, så alt i alt er jeg rimeligt flad for tiden. Men dermed ikke sagt at jeg ikke stadig er glad for at være her, for det er jeg skam. Selvom ungerne er nogle forkælede skarn engang imellem, er de stadig vældigt morsomme – som fx da min gruppe teenagere i denne uge hævdede, at bål brænder nedad og stædigt fastholdt deres synspunkt, til trods for at vi faktisk havde gang i et bål, der så levende modbeviste deres teori. Børn er nogle underlige størrelser!
Næste uge er vores sidste uge for i år og vores staff bliver delt i to. Den ene halvdel – inklusiv undertegnede – bliver på Highroad og arbejder for All God’s Children, som er en selvstændig lejr, der kommer og bruger vores faciliteter og har os til at lede en del af deres aktiviteter. Alle deres deltagere er børn, hvis mødre er i fængsel, så det er virkelig en unik gruppe børn at arbejde med. Den anden halvdel pakker en masse grej i nogle biler og kører ind til downtown Washington D.C. og holder lejr for børn, som ikke har mulighed for at komme til os. Begge dele helt fantastiske muligheder for at gøre en forskel for nogle børn, der ellers ikke har så mange positive oplevelser.
I parantes bemærket har jeg fået brev om, at jeg nu er optaget på Aalborg Universitet på Engelsk Sprog og Internationale Studier, så fra 1. september bliver det der, jeg slår mine folder – det glæder jeg mig til!
Og i endnu en parantes bemærket har Cory stadig ikke fået sit visum og jeg er ved at være godt og grundigt gal på det såkaldte Udlændinge-SERVICE… Men vi får se, der er jo stadig 13 dage, til vi flyver østover, så det kan vel nå at komme endnu.
