De sidste dage har været meget stille og rolige. Søndag gik med en tur til Blacksburg, hvor jeg efterlod Cory, så han kunne pakke sit værelse sammen, mens jeg besøgte en veninde i West Virginia. Mandag kørte vi tilbage til Richmond med alle hans ting og siden da har vi bare hængt ud her og ikke lavet det helt store, mest bare slappet af. Vi har bl.a:
- shoppet
Hurra for lav dollar-kurs!
- været på Virginias svar på Eksperimentariet, the Science Museum of Virginia og bl.a. spist frysetørret is ligesom astronauterne
- været i biografen og se Prince Caspian
- bagt småkager
- læst bøger
- nydt solen på terrassen og ladet op til de næste dage.
Imorgen (fredag) kører vi nordpå til Baltimore, hvor vi skal til bryllup lørdag. Imorgen aften er der “rehearsal dinner”, som er en middag for nogle af de gæster, der også skal med til festen, særligt for brudepigerne og -svendene, og det er vi også inviteret med til. Efter brylluppet kører vi til Cory’s families hytte ved en sø et eller andet sted i den nordlige del af Virginia og skal være der sammen med både bedsteforældre og onkler og tanter og hele molevitten indtil mandag, hvor vi tager afsted på cykelferie med nogle venner. Efter planen skal vi cykle indtil fredag, og så går weekenden vist med at restituere (hvor er endnu uvist), inden jeg skal starte på campen den følgende mandag. Tiden flyver bare afsted, men der sker sandelig også lidt af hvert!
Hej Signe
Kanon at høre om turen indtil videre. Lyder til at det går strygende – og fedt, at du har fået proppet kæresten i en vindertrøje fra Aab (selvom FCM skulle have løbet med mesterskabet…). God vind fremover, også med campen.
- SFS
Er Prince Caspian allerede ude derovre??? Jeg kan næsten ikke vente, til den kommer til Kbh.
Jeps, og den er super god, så du kan godt glæde dig!